De tre søjler: Sådan hænger din samlede pension sammen

Dit danske pensionssystem er bygget op om tre søjler. Den første er folkepensionen og ATP’en – det offentlige grundnet, som staten administrerer. Den anden er din arbejdsmarkedspension, som din arbejdsgiver indbetaler til via en overenskomst eller ansættelseskontrakt. Den tredje er din private pensionsopsparing – de ordninger, du selv opretter og indbetaler til. Skatteregler, modregning i folkepensionens tillæg og udbetalingsregler spiller sammen på tværs af søjlerne. De største fejl opstår, når man overser, at en høj indkomst som pensionist kan koste dyrt i tabt pensionstillæg og ekstra skat.

Første søjle: Folkepension og ATP

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. I 2026 udgør grundbeløbet 90.528 kr. om året – det samme, uanset om du er enlig eller samlevende. Pensionstillægget afhænger af din civilstand: Som enlig kan du maksimalt få 104.748 kr. om året, mens en gift eller samlevende kan få 53.604 kr. om året hver. Tillægget modregnes, hvis din indtægt ud over folkepensionen overstiger et vist beløb. For enlige er fradragsbeløbet 89.400 kr. om året – for hver krone du tjener derudover, mister du en del af dit pensionstillæg. For samlevende er fradragsbeløbet 179.100 kr. om året (fordelt på jer to).

Her opstår en klassisk fælde: Har du en stor arbejdsmarkedspension eller en privat ratepension, der udbetales samtidig med folkepensionen, kan din samlede indkomst hurtigt overstige fradragsbeløbet. En del af din private opsparing går reelt til at finansiere et lavere pensionstillæg. Du betaler altså to gange: først skat af indbetalingerne, og så mister du en del af folkepensionen. Det er ikke nødvendigvis et problem – men det er en trade-off, du skal kende.

ATP’en er en obligatorisk, livsvarig pension, som de fleste lønmodtagere optjener gennem arbejdsmarkedet. Den udbetales som et fast månedligt beløb, uanset om du har andre indtægter. ATP’en modregnes ikke i folkepensionen, men den tæller med i din samlede indkomst, når pensionstillægget beregnes.

Anden søjle: Arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspensionen er for de fleste den største kilde til pensionsindkomst. Den er typisk en livsvarig ydelse eller en ratepension, som din arbejdsgiver indbetaler til. Indbetalingerne er fradragsberettigede, men udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Det er her, skattereglerne for alvor får betydning.

Fra 2026 er skattesystemet for personlig indkomst ændret med en ny mellemskat og en omlagt topskat. Mellemskatten er 7,5 % af personlig indkomst over 697.000 kr. før AM-bidrag (ca. 641.200 kr. efter AM-bidrag). Topskatten er også 7,5 % af personlig indkomst over 845.500 kr. før AM-bidrag (ca. 777.900 kr. efter AM-bidrag). Derudover er der en ny top-topskat på 5 % af personlig indkomst over ca. 2.818.000 kr. før AM-bidrag.

Hvis din samlede indkomst som pensionist – inklusive udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionen, ratepension og eventuelt løn – overstiger disse grænser, skal du betale både mellemskat, topskat og måske top-topskat. Hertil kommer bundskat på 12,01 % og AM-bidrag på 8 % af de fleste pensionsudbetalinger. Resultatet kan være en effektiv marginalskat på over 50 % for de højeste indkomster.

Tredje søjle: Private pensionsordninger

Her har du tre hovedtyper: ratepension, aldersopsparing og livrente. Ratepensionen giver fradrag i topskatten i indbetalingsåret, men udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Det maksimale fradragsberettigede årlige indskud i 2026 er 68.700 kr. (mod 65.500 kr. i 2025). Aldersopsparingen beskattes med PAL-skat på 15,3 % af afkastet løbende, men udbetalingerne er skattefrie. Det maksimale årlige indskud er 9.900 kr. (9.400 kr. i 2025). Har du maksimalt 7 år til din folkepensionsalder, kan du indbetale op til 64.200 kr. (61.200 kr. i 2025) om året.

Livrenten giver også fradrag, men udbetalingerne er lavere, fordi de er livsvarige og indeholder en forsikring mod at leve længere end gennemsnittet.

Skattefradrag: Det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger

Ud over fradraget for selve indbetalingen til ratepension og livrente kan du få et ekstra ligningsmæssigt fradrag. Fradragsgrundlaget er op til 87.800 kr. i 2026. Har du mere end 15 år til din folkepensionsalder, er fradraget 12 % af grundlaget. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, stiger fradraget til 32 %. Jo tættere du er på pension, jo mere værd er fradraget. For en person i topskattegruppen kan det ekstra fradrag give en betydelig skattebesparelse – men kun hvis du faktisk betaler topskat.

Modregning og samspil: Regnestykket

Et eksempel: Du er enlig, modtager folkepensionens grundbeløb på 90.528 kr. og har en arbejdsmarkedspension, der udbetaler 200.000 kr. om året. Din samlede indkomst ud over folkepensionen er 200.000 kr. Fradragsbeløbet for enlige er 89.400 kr., så du har 110.600 kr. i overskydende indkomst. For hver krone over fradragsbeløbet mister du en del af pensionstillægget – typisk 30-40 øre per krone, afhængigt af din samlede indkomst. Dit pensionstillæg på maksimalt 104.748 kr. bliver reduceret markant. I værste fald kan du miste hele tillægget.

Hvis du samtidig har en ratepension, der udbetaler 100.000 kr. om året, stiger din indkomst til 300.000 kr. over folkepensionen. Modregningen bliver endnu større, og du betaler også topskat af ratepensionsudbetalingen, hvis din samlede indkomst overstiger grænsen.

Undgå de dyreste fælder

Den største fælde er at tro, at mere opsparing altid er bedre. Hvis du allerede har en stor arbejdsmarkedspension, kan en ekstra ratepension give dig en marginal skattebesparelse i indbetalingsåret, men en højere skat og større modregning, når du går på pension. Aldersopsparingen er ofte mere fordelagtig, fordi udbetalingerne er skattefrie og ikke modregnes i pensionstillægget. Dog er indskudsloftet lavt.

En anden fælde er at udbetale din pension for tidligt. Begynder du at hæve din ratepension, før du når folkepensionsalderen, stiger din indkomst i de år, hvor du også skal betale topskat af eventuel lønindkomst. Samtidig risikerer du, at dine pensionsudbetalinger overlapper med modregningen i folkepensionen, når du når pensionsalderen.

Hvad betyder det for dig?

Uanset om du er lønmodtager, selvstændig eller på vej på pension, handler det om at forstå din egen situation. Din folkepensionsalder er 67 år i 2026, men den stiger gradvist mod 70 år for årgange fra 1971. Du skal planlægge, hvordan du dækker indkomsten i årene mellem din aftalte pensionering og folkepensionsalderen.

Som selvstændig har du ikke en arbejdsmarkedspension, så du skal selv oprette en ratepension eller aldersopsparing. Du kan indbetale til en pensionsordning med fradrag, men vær opmærksom på, at overskuddet i din virksomhed også påvirker dine fradrag og din samlede skat.

På vej mod pension bør du gennemgå din samlede pensionsportefølje og beregne, hvordan udbetalingerne påvirker din folkepension og din skat. Du kan bruge skatteberegnere eller rådgivning til at se, om du har for meget i ratepension og for lidt i aldersopsparing. En tommelfingerregel: Hvis du forventer en samlet pensionsindkomst på over 600.000-700.000 kr. om året (inklusive folkepension), bør du overveje at flytte nogle af dine fradragsberettigede indbetalinger til aldersopsparing i stedet. Men aldersopsparingens loft er lavt, så du kan ikke erstatte en stor ratepension med den.

Opsamling på reglerne

PAL-skatten på 15,3 % (2026) påvirker afkastet af alle pensionsordninger, men den er ens for alle typer. Du kan ikke undgå den ved at vælge en bestemt ordning – men du kan påvirke, om afkastet beskattes løbende (aldersopsparing) eller først ved udbetaling (ratepension). Personfradraget på 54.100 kr. (2026) giver dig et skattefrit bundfradrag, som du også kan bruge, når du modtager pensionsudbetalinger.

Din pensionsopsparing er ikke bare en bunke penge, der vokser skattefrit. Det er et system af regler, der straffer dig, hvis du ikke planlægger. Jo bedre du forstår samspillet mellem søjlerne, jo større chance har du for at bevare din folkepension og undgå at betale unødig skat.