Hovedregel: Ratepensionen udbetales til dine begunstigede

Hvis du dør, før din ratepension går i udbetaling, stopper opsparingen ikke. Den udbetales i stedet til de personer, du har udpeget som begunstigede – eller som loven automatisk udpeger. Hvordan udbetalingen beskattes, afhænger af, hvem der modtager den, og om den udbetales i rater eller som engangsbeløb. Rater til din ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år beskattes som personlig indkomst hos modtageren – uden AM-bidrag. Konverteres raterne til et engangsbeløb, er udbetalingen ikke indkomstskattepligtig; i stedet betales en afgift på 40 %. Går udbetalingen til andre, fx en livsarving over 24 år, betales der ligeledes 40 % i afgift i stedet for indkomstskat.

Eksempel: Din ægtefælle er begunstiget til en ratepension på 500.000 kr. - Vælger hun et engangsbeløb, betales 40 % i afgift = 200.000 kr., og hun får 300.000 kr. udbetalt. Beløbet indgår ikke i hendes skattepligtige indkomst. - Fortsætter hun i stedet med rateudbetalinger, beskattes raterne som personlig indkomst hos hende i takt med, at de udbetales.

Rater, der beskattes som personlig indkomst, lægges oven i modtagerens øvrige indkomst og kan skubbe vedkommende ind i mellemskat eller topskat. Om rater eller et engangsbeløb med 40 % afgift giver den laveste samlede skat, afhænger derfor af modtagerens situation – og en rateudbetaling over flere år kræver, at ordningen giver mulighed for det. Er der ikke valgt udbetalingsforløb ved dødsfaldet, er det den begunstigede, der vælger.

Hvem er automatisk begunstiget?

Hvis du ikke har udpeget nogen begunstiget, træder lovens automatiske begunstigelse i kraft. Rækkefølgen er: 1. Ægtefælle (eller registreret partner) 2. Samlever, hvis I har levet sammen i minimum 2 år, eller I har eller har haft fælles børn, og du ikke er gift med en anden 3. Børn 4. Arvinger

Du kan altid ændre dette ved at udfylde en begunstigelseserklæring hos dit pensionsselskab. Det gælder især, hvis du ønsker at begunstige en samlever, der ikke opfylder betingelserne.

Forsikringsbaserede vs. depotbaserede ordninger

Der er en vigtig forskel på, hvordan ratepensionen er opbygget:

  • Depotbaseret ordning (ren opsparing): Her er der tale om en almindelig opsparing, hvor værdien ved dødsfald er det, der står på depotet. Udbetales som et engangsbeløb (eller efter aftale over år). Der er intet livsforsikringselement – hvis du dør tidligt, er der kun det opsparede beløb.

  • Forsikringsbaseret ordning: Her er der indbygget et livsforsikringselement. Hvis du dør før udbetalingsalderen, udbetales der et forudbestemt beløb (forsikringssummen) – ikke nødvendigvis det opsparede beløb. Det kan være højere eller lavere end depotværdien. Forsikringssummen beskattes efter de samme regler som ovenfor – rater til ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år som personlig indkomst, ellers med 40 % afgift – men der kan være forskel på, om der er tale om en summaforsikring (engangsbeløb) eller en rateforsikring (løbende udbetaling over en årrække).

Boafgift: Når modtageren ikke er din ægtefælle

Pensionsudbetalinger ved død til andre end din ægtefælle kan også udløse boafgift. Ægtefæller betaler ikke boafgift. Nærmeste familie – fx børn og en samlever, der opfylder betingelserne – betaler 15 %, mens andre betaler 15 % plus en tillægsboafgift på 25 %. Det almindelige bundfradrag i dødsboer kan ikke bruges, når pensionen udbetales direkte til en begunstiget. Bemærk også, at skattereglerne begrænser, hvem der kan indsættes som begunstiget på en ratepension.

Eksempel: Går en ratepension på 500.000 kr. til en person uden for den nærmeste familie, er modtageren ikke indkomstskattepligtig af udbetalingen, og der betales i stedet 40 % i afgift. Hertil kommer boafgift og tillægsboafgift – den samlede beskatning bliver dermed markant højere end ved udbetaling til en ægtefælle.

Særregler for børn

Rater, der udbetales til dine livsarvinger under 24 år, beskattes som personlig indkomst hos barnet. Fylder barnet 24 år i udbetalingsperioden, bortfalder indkomstskattepligten, og der skal i stedet betales 40 % i afgift af ratepensionens værdi på det tidspunkt. Går retten til rateudbetalinger til en livsarving over 24 år, betales afgiften på 40 % af værdien med det samme.

Hvad sker der, hvis ingen begunstiget er udpeget?

Hvis du ikke har udpeget nogen begunstiget, og du hverken har ægtefælle, samlever, børn eller andre arvinger, går ratepensionen ind i dit dødsbo. Udbetalingen er ikke indkomstskattepligtig; i stedet betales en afgift på 40 %.

Praktisk tjekliste: Sådan sikrer du, at din begunstigelse er opdateret

  1. Gennemgå alle dine pensionsordninger – både ratepension, aldersopsparing og eventuelle livrenter. Hver ordning har sin egen begunstigelseserklæring.
  2. Opdater ved livsændringer – ægteskab, skilsmisse, samliv, børn. En navngiven begunstigelse opdaterer sig ikke automatisk.
  3. Tjek udbetalingsformen – spørg dit pensionsselskab, om ordningen kan fortsætte som rateudbetaling til de efterladte, eller om den udbetales som engangsbeløb med 40 % afgift.
  4. Vær opmærksom på boafgiften – udbetalinger til andre end din ægtefælle kan udløse boafgift på 15 %, og for personer uden for den nærmeste familie også tillægsboafgift på 25 %.
  5. Tjek forsikringselementet – hvis du har en forsikringsbaseret ordning, så få bekræftet, hvad forsikringssummen er, og om den er højere end depotværdien.

Husk: Dine begunstigelsesbestemmelser kan altid ændres – og det er gratis at gøre. Det koster kun et log-in til dit pensionsselskab.