Hvorfor har mit pensionsselskab ændret min udbetalingsalder, og kan jeg gøre noget ved det?

Pensionsselskabet har ændret din udbetalingsalder, fordi den tidligste udbetalingsalder er fastsat i lovgivningen og for de fleste ordninger er knyttet til folkepensionsalderen: For ordninger oprettet fra 1. januar 2018 er den 3 år før folkepensionsalderen, og for ordninger oprettet mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017 er den 5 år før. Når Folketinget hæver folkepensionsalderen, flytter udbetalingsalderen derfor automatisk med. I 2026 er folkepensionsalderen 67 år, og den er vedtaget at stige til 70 år for årgange født 1971-1974. For en person født i 1971 betyder det udbetaling tidligst som 65-årig i en ordning oprettet 2007-2017 og som 67-årig i en ordning oprettet fra 2018.

Hvordan varsler selskaberne ændringen?

Ændringen følger direkte af lovgivningen og kræver ikke din accept, så der er ingen indsigelsesfrist, der kan bevare den gamle alder. Får du besked fra dit selskab, så læs den grundigt: Den bør angive den nye udbetalingsalder, og hvilke af dine ordninger det gælder.

Hvilke ordninger rammes?

Ikke alle pensionsordninger påvirkes. Det afgørende er, hvornår ordningen er oprettet. Ordninger oprettet før 1. maj 2007 har som udgangspunkt en fast udbetalingsalder på 60 år og påvirkes ikke, når folkepensionsalderen stiger. Ordninger oprettet senere følger folkepensionsalderen (5 eller 3 år før) og rykker med, når den hæves. Opretter du en ny ordning i et selskab, hvor du allerede har en ordning, får den nye som udgangspunkt samme aldersgrænse som den eksisterende ordning med den laveste aldersgrænse. Tjek din police eller log ind på PensionsInfo.dk for at se, om din ordning har en relativ eller fast alder.

Dine rettigheder: indsigelse, klage og alternativer

Du har flere værktøjer:

  • Kontakt selskabet: Mener du, at selskabet har lagt en forkert oprettelsesdato eller aldersgrænse til grund – fx fordi ordningen er overført fra en ældre ordning – kan du bede selskabet se på det og klage til selskabets klageansvarlige.
  • Overførte ordninger: Er din ordning overført skattefrit fra en ældre ordning, kan den afgivende ordnings aldersgrænse under visse betingelser være bevaret.
  • Finanstilsynet: Finanstilsynet behandler ikke klager over konkrete sager. Du skal først klage til selskabets klageansvarlige og derefter eventuelt til Ankenævnet for Forsikring.
  • Ankenævnet for Forsikring: Er du stadig ikke enig, kan du bringe sagen for Ankenævnet. Det koster et klagegebyr på 300 kr., som du får retur, hvis du får medhold. Selskabet kan nægte at følge afgørelsen, men skal i så fald meddele det inden 30 dage.
  • Overførsel til andet selskab: En overførsel giver dig ikke en tidligere udbetalingsalder. Udbetalingsalderen følger af loven, og ved en skattefri overførsel kan den afgivende ordnings aldersgrænse højst bevares under visse betingelser.

Konsekvenser for din pensionsplanlægning

Når udbetalingsalderen hæves, forskydes din mulighed for tidlig tilbagetrækning. Hvis du planlagde at gå på pension ved 62 år, men din ratepension først udbetales fra 65 år, skal du have en anden indtægtskilde i de tre år. Det kan være opsparing i frie midler – en aldersopsparing følger nemlig de samme regler for udbetalingsalder som dine andre pensionsordninger. Folkepensionen kommer først ved din folkepensionsalder (67 år i 2026, men 70 år for årgange født 1971-1974) – så hvis du stopper før, skal du selv dække hele perioden.

Hvordan tjekker du, om din ordning er ramt?

  1. Log ind på PensionsInfo.dk – her ser du alle dine pensionsordninger, herunder udbetalingsalder.
  2. Find din police (det oprindelige dokument). Søg efter formuleringer som ”udbetaling tidligst” eller ”folkepensionsalder”.
  3. Ring til dit pensionsselskab og spørg direkte: ”Er min udbetalingsalder bundet til folkepensionsalderen, og hvornår blev den senest ændret?”

Alternativer: supplerende opsparing

Hvis du mister muligheden for tidlig udbetaling, kan du selv bygge en bro:

  • Aldersopsparing: I 2026 kan du indbetale op til 9.900 kr. om året. Har du maksimalt 7 år til folkepensionsalderen, stiger loftet til 64.200 kr. om året. Indbetalingerne er ikke fradragsberettigede, men afkastet beskattes kun med PAL-skat på 15,3 %, og udbetalingen er skattefri. Bemærk dog, at aldersopsparingen følger de samme regler for udbetalingsalder som dine andre ordninger – hæver du før, betaler du en afgift på 20 %.
  • Frie midler: Opsparing i aktier, obligationer eller bankbog. Du bestemmer selv udbetalingstidspunktet, men afkastet beskattes som aktieindkomst (27 % op til 79.400 kr. i 2026, herefter 42 %) eller som kapitalindkomst.
  • Ratepension med højere indskud: Hvis du har plads i dit fradrag (maksimalt 68.700 kr. årligt i 2026), kan du øge indbetalingerne til en eksisterende ratepension, selv om udbetalingsalderen er hævet. Det giver et større beløb at leve af, når udbetalingen starter.

Eksempel: Hvad betyder det for dig?

Antag, at du er født i 1971. Din folkepensionsalder bliver 70 år. En ordning oprettet mellem 2007 og 2017 (”5 år før”) giver udbetaling fra 65 år. Hvis du vil gå på pension ved 62 år, mangler du indtægt i tre år. En aldersopsparing kan ikke bygge den bro, fordi den heller ikke kan udbetales uden afgift før din udbetalingsalder – og det forhøjede loft på 64.200 kr. (2026) gælder først, når du har maks. 7 år til folkepensionsalderen, dvs. fra du er 63. De tre år skal derfor dækkes af frie midler, fx opsparing i aktier, investeringsfonde eller på en bankkonto.

Opsummering: Dit næste skridt

  1. Læs varslingsbrevet grundigt.
  2. Kontakt selskabet, hvis du mener, at der er lagt en forkert oprettelsesdato eller aldersgrænse til grund.
  3. Tjek på PensionsInfo.dk, hvornår hver af dine ordninger er oprettet.
  4. Beregn dit behov for broopsparing og brug frie midler.

Du kan ikke ændre lovens udbetalingsalder, men du kan planlægge efter den.