Sådan sammenligner du PFA Pension med andre udbydere

PFA Pension er et kommercielt pensionsselskab. Når du sammenligner, handler det ikke om at finde "den bedste" udbyder, men om at forstå de strukturelle forskelle, der påvirker dine omkostninger, din rådgivning og din andel af eventuelt overskud.

Forskellen mellem PFA og arbejdsmarkedspensionskasser

Arbejdsmarkedspensionskasser (som f.eks. PensionDanmark eller Sampension) er ikke kommercielle selskaber. De er ejet af medlemmerne – altså dig og dine kolleger – eller af arbejdsmarkedets parter. Et eventuelt overskud bliver i kassen og kommer medlemmerne til gode, typisk som bonus til dine pensionsmidler eller lavere omkostninger.

PFA har også en ejerstruktur, der er indrettet til fordel for kunderne: PFA Pension ejes af PFA Holding A/S, hvis aktionærer primært er PFA-Fonden og stifterorganisationer, og holdingselskabet kan højst udbetale et samlet udbytte på 5 % af en aktiekapital på 1 mio. kr. PFA deler størstedelen af overskuddet med kunderne via PFA KundeKapital. Når du sammenligner, skal du derfor kigge på, hvordan overskudsdelingen fungerer hos den enkelte udbyder.

Forskellen på PFA og bankpension

Bankpension (f.eks. hos Nykredit eller din lokale bank) adskiller sig ved, at du kan have ratepension og aldersopsparing i samme bank som dit lønkort og din boligfinansiering. Bemærk, at nogle banker formidler pension gennem et tilknyttet pensionsselskab – Danske Bank ejer fx Danica. Kapitalpension kan ikke længere oprettes; den blev afløst af aldersopsparing i 2013. Det gør det nemt at samle alt, men gør det også svært at gennemskue, om du betaler for dyr rådgivning, der er bundet op på bankens egne produkter.

PFA er en specialiseret pensionsudbyder, hvor rådgivningen primært handler om pension, forsikring og sundhedsordninger, mens en bankrådgiver ofte også rådgiver om lån og investeringer. Det er ikke en vurdering af kvaliteten, men en strukturel forskel, du kan spørge ind til hos begge.

Sådan sammenligner du omkostninger på tværs

Omkostninger er det mest konkrete, du selv kan sammenligne. Du skal kigge på:

  • Administrationsomkostninger – hvad koster det årligt at have pensionen?
  • Investeringsomkostninger – hvad betaler du for at få dine midler forvaltet?
  • Eventuelle engangsomkostninger – gebyrer for at flytte pension eller oprette nye ordninger.

Brug nøgletallene ÅOK (årlige omkostninger i kroner) og ÅOP (årlige omkostninger i procent). De beregnes efter en fælles branchestandard fra Forsikring & Pension netop for at gøre omkostningerne sammenlignelige på tværs af pensionsselskaber og banker. Din egen ÅOK og ÅOP ser du på din side hos udbyderen, og i Forsikring & Pensions værktøj Fakta om Pension (faktaompension.dk) kan du sammenligne selskaberne. Spørg desuden: "Hvad koster det samlet set for en opsparing på X kroner med Y risiko?"

Brug pensionsinfo.dk til at få overblikket

Pensionsinfo.dk samler alle dine pensionsordninger på tværs af udbydere. Log ind med MitID, og du får et samlet overblik over:

  • Hvor meget du har sparet op hos PFA og andre
  • Hvilke typer pensioner du har (ratepension, aldersopsparing mv.)
  • Hvem der er dine udbydere

Brug siden til at identificere, om du har gamle ordninger stående hos tidligere arbejdsgivere. Det er ofte her, de største omkostningsforskelle gemmer sig, fordi gamle ordninger kan have højere gebyrer end nye.

Hvad betyder skattesatserne for din sammenligning?

Uanset hvilken udbyder du vælger, er PAL-skatten den samme: 15,3 % (2026). Det er en ensartet skat på afkastet i din pensionsopsparing. Forskellen på udbyderne ligger altså ikke i skatten, men i hvor stor en del af dit afkast der forsvinder til omkostninger, før skatten beregnes.

For ratepension er det maksimale fradragsberettigede indskud 68.700 kr. (2026). Aldersopsparing har et grundbeløb på 9.900 kr., men hvis du har maksimalt 7 år til folkepensionsalderen, kan du indbetale op til 64.200 kr. (2026). Disse lofter er uafhængige af, hvilken udbyder du vælger.

Din egen sammenligningsmetode

  1. Log ind på pensionsinfo.dk og se alle dine ordninger.
  2. Bed hver udbyder om et omkostningsbilag for den konkrete ordning, du har.
  3. Spørg ind til overskudsdeling og ejerforhold – hvor stor en del af overskuddet går til kunderne?
  4. Sammenlign rådgivningsmodellen – får du uafhængig rådgivning, eller er rådgiveren også sælger for andre produkter?

Stil spørgsmålene, notér svarene, og træf dit eget valg. Der findes ikke én rigtig udbyder for alle.