Kort svar: Nej, en ratepension kan normalt ikke sættes på pause, når udbetalingen først er startet

Når du har modtaget den første udbetaling, er udbetalingen bindende og løber, indtil aftalen udløber. Selvom du vender tilbage til arbejdsmarkedet – fuld tid, deltid eller fleksjob – fortsætter pensionsselskabet med at udbetale dine månedlige eller kvartalsvise beløb.

Undtagelsen: Du kan ændre udbetalingsperiodens længde – men ikke stoppe den

Du kan justere hvor længe udbetalingen skal løbe, forudsat at: - Din nye periode holder sig inden for den lovbestemte ramme på 10-30 år - Dit pensionsselskab accepterer ændringen (selskaberne har forskellige politikker)

Har du valgt en 15-årig udbetalingsperiode, men går tilbage på arbejde efter 3 år, kan du måske forlænge perioden til 25 eller 30 år. Det sænker den månedlige udbetaling, men stopper den ikke. Ændringen sker efter aftale med pensionsselskabet, og de nye rater beregnes først med virkning fra det følgende kalenderårs begyndelse.

Konsekvenser ved tilbagevenden til arbejde: Løn + ratepension = højere skat

Din ratepensionsudbetaling beskattes som personlig indkomst – på samme måde som din løn. Det betyder, at du skal betale:

  • AM-bidrag på 8 % (dog ikke af ratepensionen, kun af løn)
  • Kommuneskat (og evt. kirkeskat) efter din kommunes sats
  • Bundskat på 12,01 %
  • Mellemskat på 7,5 % af personlig indkomst over 697.000 kr. før AM-bidrag
  • Topskat på 7,5 % af personlig indkomst over 845.500 kr. før AM-bidrag
  • Top-topskat på 5 % af personlig indkomst over ca. 2.818.000 kr. før AM-bidrag

Regneeksempel: Deltidsjob + ratepension

Du er 68 år og har folkepension (grundbeløb: 90.528 kr./år). Du modtager 120.000 kr./år i ratepension og tager et deltidsjob, der giver 180.000 kr./år i løn.

Samlet personlig indkomst før AM-bidrag:
90.528 kr. (folkepensionens grundbeløb) + 120.000 kr. (ratepension) + 180.000 kr. (løn) = 390.528 kr.

AM-bidrag af løn: 8 % af 180.000 kr. = 14.400 kr.
Personlig indkomst efter AM-bidrag: 390.528 kr. – 14.400 kr. = 376.128 kr.

Bundskat: 12,01 % af (376.128 kr. – personfradrag på 54.100 kr.) = 12,01 % af 322.028 kr. = ca. 38.700 kr.

Mellemskat: Ingen, da personlig indkomst efter AM-bidrag (376.128 kr.) er under grænsen på ca. 641.200 kr.

AM-bidrag og bundskat i alt: 14.400 kr. + 38.700 kr. = 53.100 kr. Hertil kommer kommuneskat (og evt. kirkeskat), som afhænger af din kommune. Får du også pensionstillæg, er det ligeledes skattepligtigt.

Hvis du i stedet kun havde haft folkepension og ratepension (ingen løn), ville din personlige indkomst være 210.528 kr. (ingen AM-bidrag på pension), og bundskatten ville være ca. 18.800 kr. – plus kommuneskat.

Hvad med modregning i folkepensionens pensionstillæg?

Ratepensionen tæller med i din indtægt, når Udbetaling Danmark beregner dit pensionstillæg. For enlige bliver pensionstillægget i 2026 sat ned, når indtægten ud over folkepensionen overstiger 99.200 kr./år (fradragsbeløbet på 89.400 kr. plus en midlertidig forhøjelse på 9.800 kr.). Hver krone over grænsen reducerer pensionstillægget med 30,9 øre. Din løn tæller derimod ikke med – folkepensionisters arbejdsindkomst påvirker ikke beregningen af pensionstillægget.

Alternativ strategi: Udskyd udbetalingens start i stedet for at forsøge at stoppe den

Fordi du ikke kan sætte udbetalingen på pause, er det ofte smartere at udskyde startdatoen, indtil du er helt færdig med at arbejde. Indtil første rate er udbetalt, kan du ændre udbetalingstidspunktet. Ratepensionen kan tidligst starte ved din pensionsudbetalingsalder, og den skal senest være udbetalt 30 år efter den alder, hvor den tidligst kan komme til udbetaling.

Ved at vente: - Undgår du, at ratepensionen lægges oven i din løn i en periode, hvor du måske rammer mellemskat eller topskat - Bevarer du muligheden for at indbetale til aldersopsparing (maks. 9.900 kr./år, eller 64.200 kr./år hvis du har max 7 år til folkepensionsalderen) – disse midler beskattes kun med PAL-skat på 15,3 % under opsparingen og kan hæves skattefrit - Giver du din pensionsopsparing længere tid til at vokse med renters rente

Forskel på ratepension og livrente

Hvis du havde en livrente i stedet for en ratepension, er reglerne anderledes. Om og hvordan en livrente under udbetaling kan ændres, afhænger af policens vilkår og skattereglerne for livrenter, så tjek dine egne policevilkår. Denne side handler om ratepension, så vi går ikke dybere ind i livrentens regler her.

Sådan kommunikerer du med dit pensionsselskab

Hvis du overvejer at ændre udbetalingsperioden eller udskyde starten: 1. Skriv eller ring til selskabet – spørg specifikt: "Kan jeg ændre min ratepensions udbetalingsperiode fra X år til Y år?" og "Hvad er gebyret og varslingsfristen?" 2. Få bekræftelse skriftligt – så du har dokumentation for ændringen 3. Vær opmærksom på timingen – en forlængelse af perioden får først virkning for raterne fra det følgende kalenderårs begyndelse

Hvorfor du ofte bør udskyde starten frem for at prøve at stoppe den

At forsøge at stoppe en allerede påbegyndt ratepension er stort set umuligt. Derimod giver planlægning før start – eller en ændring af periodens længde – dig fleksibilitet. Hvis du ved, at du vil arbejde efter folkepensionsalderen, så overvej at starte ratepensionen senere eller forlænge perioden for at mindske de månedlige udbetalinger. Det reducerer risikoen for at ramme mellemskattegrænsen og mindsker modregningen i pensionstillægget.

Husk: Du kan få en gennemgang af din pensionsplan hos dit pensionsselskab eller en uafhængig rådgiver.