Hvordan arver dine børn din aldersopsparing, hvis du dør inden udbetaling?

Hovedreglen er enkel, men forskellene på ordningerne er afgørende: Når du dør, udbetales din aldersopsparing skattefrit til de personer, du har udpeget som begunstigede. Der skal hverken betales indkomstskat eller pensionsafgift af udbetalingen. Men alle andre end en ægtefælle skal betale boafgift – dine børn betaler 15 % af beløbet, og ved direkte udbetaling fra ordningen kan boets bundfradrag ikke bruges. Hvem der får pengene, afgøres af begunstigelsesreglerne.

Automatisk begunstigelse – og hvordan du ændrer den

Har du ikke selv foretaget en aktiv begunstigelse, træder lovens standardregler i kraft. Pengene går automatisk til dine nærmeste i denne rækkefølge:

  1. Ægtefælle (eller registreret partner).
  2. Samlever, hvis I havde fælles bopæl og enten havde boet sammen i mindst 2 år op til dødsfaldet eller har eller venter et fælles barn.
  3. Livsarvinger (børn, børnebørn osv.) i lige dele, med arveret efter grenene.
  4. Arvinger efter testamente.
  5. Arvinger efter loven.

Vil du have en anden fordeling – for eksempel at pengene kun skal gå til dine børn og ikke til en ny ægtefælle fra et andet ægteskab – skal du selv udpege en begunstiget. Det gør du ved at registrere begunstigelsen hos den bank eller det pensionsselskab, der har ordningen. Pensionsopsparing arves ikke som almindelig formue efter et testamente, men udbetales efter begunstigelsen.

Forskel på bank og pensionsselskab – tjek din police

Reglerne står formelt i forskellige love, alt efter hvor din aldersopsparing er oprettet – men resultatet ligner hinanden:

  • I et pensionsselskab: Begunstigelsen følger forsikringsaftaleloven, og pengene udbetales til de begunstigede uden om dødsboet.
  • I et pengeinstitut: Pensionsopsparingsloven har tilsvarende regler om begunstigelse og nærmeste pårørende. Er der ikke indsat en begunstiget, går pengene til dine nærmeste pårørende, og også her udbetales de uden om dødsboet.

Praktisk konsekvens: Det afgørende er ikke, om ordningen ligger i en bank eller et pensionsselskab, men hvad der er registreret som begunstigelse. Tjek derfor, hvad der står i netop din aftale.

Børn som begunstigede – særlige forhold ved mindreårige

Udbetalingen til dine børn er fri for indkomstskat og pensionsafgift, men der betales boafgift. Er et barn under 18 år, er det umyndigt, og pengene forvaltes af barnets værge – normalt forældremyndighedsindehaveren – under Familieretshusets tilsyn (Statsforvaltningen findes ikke længere). Er barnets formue på 150.000 kr. eller mere, skal den anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling; mindre beløb sættes på en konto i et pengeinstitut. Værgen skal som udgangspunkt have Familieretshusets godkendelse for at bruge af pengene ud over et begrænset årligt beløb.

Hvad sker der, hvis ingen begunstiget er udpeget?

Har du ikke udpeget en begunstiget, går pengene til dine nærmeste pårørende i lovens rækkefølge – efter ægtefælle, samlever og livsarvinger kommer arvinger efter testamente og derefter arvinger efter loven. Først hvis der ingen af dem er, eller hvis du udtrykkeligt har bestemt det, udbetales pengene til dit dødsbo, hvor de indgår i den almindelige arv og boafgiftsberegning. Uanset vejen er boafgiften 0 % for en ægtefælle og 15 % for fx børn og samlever, mens fjernere modtagere – fx en niece eller en ven – betaler 15 % boafgift plus tillægsboafgift, i alt 36,25 %.

Sammenligning med ratepension

Forskellen på aldersopsparing og ratepension er afgørende:

  • Aldersopsparing: Udbetales uden indkomstskat og afgift til begunstigede ved død – men med boafgift til alle andre end ægtefællen.
  • Ratepension: Ægtefælle, samlever og børn under 24 år kan få løbende rater, der beskattes som personlig indkomst. Udbetales den i stedet som engangsbeløb – og altid til fx børn over 24 år – betales en afgift på 40 %. Oven i kommer boafgift til andre end ægtefællen, beregnet efter at afgiften er trukket. En ratepension på 500.000 kr. udbetalt til voksne børn giver derfor 200.000 kr. i afgift før boafgift – en aldersopsparing på samme beløb giver 0 kr. i afgift, men i begge tilfælde betales boafgift.

Hvorfor aldersopsparing er et godt arveinstrument

Ud over skattefriheden er der to andre fordele:

  1. Ingen modregning: Folkepensionens pensionstillæg nedsættes, hvis indtægten overstiger et fradragsbeløb (for en enlig i 2026 fra 99.200 kr. årligt, inkl. en midlertidig forhøjelse). Udbetalinger fra aldersopsparing er ikke skattepligtige og indgår derfor ikke i den indtægt – hverken når du selv hæver dem, eller når en arving, der er folkepensionist, modtager dem. Renter og andet afkast af pengene bagefter tæller dog med.
  2. Værdien kan forblive investeret: Indtil udbetalingen sker, forbliver pengene investeret i ordningen, og der betales kun PAL-skat (15,3 % i 2026) af afkastet. Dine arvinger får det akkumulerede afkast uden yderligere indkomstskat – men boafgiften beregnes af hele udbetalingen, hvis de ikke er din ægtefælle.

Praktisk tjekliste: Sådan sikrer du din begunstigelse

  1. Tjek din aftale for at se, hvem der står som begunstiget – står der “nærmeste pårørende”, følger udbetalingen lovens rækkefølge.
  2. Opdater din begunstigelse hos pensionsselskabet, hvis du vil have en anden fordeling end standard (fx kun til dine børn).
  3. Husk, at et testamente ikke i sig selv styrer udbetalingen – ønsker om fordelingen skal registreres som begunstigelse hos banken eller pensionsselskabet.
  4. Informer dine arvinger om, at pengene findes, og hvor de skal henvende sig. Det sparer tid og usikkerhed.

Husk: Uden en aktiv begunstigelse kan reglerne for samlevende eller livsarvinger give et andet resultat, end du ønsker. Og findes der hverken begunstigede eller nærmeste pårørende, går pengene til boet og indgår i den almindelige arv.