Sådan kan din pension gå til din ægtefælle eller samlever

Din pension kan tilfalde din ægtefælle eller samlever, hvis du dør. Hvem der får pengene, og hvor meget, afhænger af flere faktorer. Den vigtigste er, hvem du har skrevet på som begunstiget i din pensionsaftale. Mange overser at få den opdateret, når livet ændrer sig.

Begunstigelse: Hvem får pensionen, hvis du dør?

Har du en pensionsordning – ratepension, livrente eller en ordning gennem din arbejdsgiver – kan du vælge, hvem der skal modtage udbetalingen, hvis du dør, før ordningen er udbetalt. Det kaldes en begunstigelse. Det er en skriftlig erklæring til dit pensionsselskab, og den har forrang over for dit testamente i forhold til pensionsopsparingen.

Har du ikke valgt en særlig begunstigelse, gælder som regel pensionsselskabets standard – typisk "nærmeste pårørende", hvor en ægtefælle som udgangspunkt kommer først. Er ingen omfattet af begunstigelsen, kan beløbet i stedet gå til dit dødsbo og blive fordelt efter arvereglerne. En forældet begunstigelse – fx til en tidligere ægtefælle – kan også give et andet resultat, end du ønsker. Derfor bør du tjekke din begunstigelse hos dit pensionsselskab. Det kan typisk gøres digitalt, og du bør gøre det efter større livsbegivenheder.

Gift eller samlevende: Der er en væsentlig forskel

Den juridiske status har stor betydning for, hvordan begunstigelsen fungerer. Er I gift, har ægtefællen en stærkere retsstilling i forhold til arv og pension, end hvis I blot er samlevende – medmindre du aktivt har skrevet din samlever på som begunstiget.

For gifte par er ægtefællen som udgangspunkt først i rækken under en standardbegunstigelse. En samlever er kun omfattet af "nærmeste pårørende", hvis I havde fælles bopæl og enten ventede, havde eller har haft barn sammen, eller havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. Vil du sikre din samlever, er det derfor mest sikkert at lave en begunstigelse, der nævner samleveren med navn – et testamente styrer ikke, hvem der får pensionen. Opfylder I ikke de betingelser, får samleveren kun pensionen, hvis vedkommende er indsat som begunstiget.

Forskellen bliver særlig tydelig, hvis du dør uden at have opdateret dine papirer. En samlever, der ikke opfylder betingelserne, kan stå helt uden pension, mens en ægtefælle som udgangspunkt står først i rækken af nærmeste pårørende.

Ordningens type og aftalen afgør, hvad der sker

Hvad der konkret sker med pensionen ved dødsfald, afhænger af, hvilken type ordning du har, og hvad der står i din aftale. Nogle ordninger kan automatisk videreføres til ægtefællen som en ægtefællepension. Det betyder, at der fortsat udbetales et beløb til ægtefællen i en periode eller livet igennem, afhængigt af aftalen.

Andre ordninger – særligt ratepensioner – kan i stedet blive udbetalt som et engangsbeløb eller over en kortere årrække til den begunstigede. Udbetalingen til efterlevende er ikke en selvfølge. Har du ikke selv valgt en begunstigelse, går en udbetaling ved død som udgangspunkt til dine nærmeste pårørende – kun hvis ingen er omfattet, går den til dit dødsbo.

Læs derfor din pensionsoversigt grundigt. Her kan du se, om der står noget om "dækning ved dødsfald", "ægtefællepension" eller "begunstigelse". Er du i tvivl, så kontakt dit pensionsselskab og spørg direkte ind til, hvad der gælder for netop din ordning.

Samspil med folkepensionen: Den efterlevende regnes som enlig

Når din ægtefælle eller samlever dør, regnes den efterlevende som udgangspunkt som enlig i folkepensionens forstand. Det ændrer både tillægget og grænsen for, hvor meget anden indtægt der må være, før tillægget nedsættes.

I 2026 er det maksimale pensionstillæg 104.748 kr. om året for enlige mod 53.604 kr. for gifte og samlevende. Til gengæld er grænsen for anden indtægt lavere: 99.200 kr. om året for enlige mod et fælles fradragsbeløb på 198.800 kr. for gifte og samlevende (2026, inkl. en midlertidig forhøjelse).

Udbetalinger fra en ægtefællepension eller en ratepension, som den efterlevende modtager, tæller med som indtægt. Et hypotetisk eksempel: Modtager den efterlevende 120.000 kr. om året fra en ægtefællepension, ligger det 20.800 kr. over grænsen på 99.200 kr. Tillægget nedsættes da med 30,9 % af de 20.800 kr., dvs. ca. 6.427 kr. – ikke med hele tillægget på én gang. Jo mere indtægten overstiger grænsen, jo mere nedsættes tillægget, indtil det er væk.

Praktiske skridt: Sådan kommer du i mål

Det kræver, at du tager et aktivt valg. Start med at logge ind på PensionsInfo – Danmarks officielle pensionsoversigt – hvor du kan se alle dine pensionsordninger samlet. Her kan du også se, om der er registreret en begunstigelse på de enkelte ordninger.

Herefter bør du opdatere din begunstigelse, når der sker ændringer i din civilstand. Bliver du gift, skal du sikre, at din nye ægtefælle står som begunstiget. Bliver du skilt, skal du fjerne din tidligere ægtefælle og overveje, hvem der i stedet skal stå som modtager. Indgår du i et nyt samliv, skal du aktivt skrive din samlever på, hvis det er din ønskede modtager.

Når du opretter eller ændrer en begunstigelse, skal den være klar og utvetydig. Skriv fulde navn og CPR-nummer på den begunstigede, så der ikke er tvivl om, hvem der skal modtage pensionen. Har du flere ordninger, er begunstigelsen individuel for hver ordning – du kan ikke antage, at det ene selskab overfører til det andet.

Brug en pensionsberegner til at få overblik over, hvad din pensionsopsparing kan betyde for en efterlevende ægtefælle – både i forhold til udbetaling og i forhold til folkepensionen. En beregner kan give dig et konkret tal at forholde dig til, så du kan se, om der er behov for at justere på din opsparing eller din begunstigelse.

Står du i en konkret arvesag eller har spørgsmål til, hvordan begunstigelsen spiller sammen med dit testamente og dine øvrige aktiver, så søg rådgivning hos en advokat eller en pensionsrådgiver. En konkret vurdering af din situation er mere værd end generelle tommelfingerregler.