Hvordan inflation spiser din pensionsopsparing – og hvad du kan gøre ved det

Inflation måles typisk som stigningen i forbrugerpriserne – i Danmark bruger Danmarks Statistik forbrugerprisindekset. Når priserne stiger, falder værdien af dine penge. En vare der koster 100 kr. i dag, koster måske 102 kr. om et år ved 2 % inflation. Ved 3 % årlig inflation halveres købekraften på cirka 23 år.

Regneeksempel: Du sparer 500.000 kr. op til pension, som står på en konto uden afkast. Med 3 % årlig inflation i 10 år er de 500.000 kr. cirka 372.000 kr. værd i nutidskroner.

Nominelt vs. reelt afkast

Når du ser et afkast på 5 % på din pensionsopsparing, er det nominelt – før inflation. Det reelle afkast er nominelt afkast minus inflation. Har du 5 % nominelt afkast og 3 % inflation, er dit reelle afkast 2 %. Det er den reelle vækst, der afgør, hvad du kan købe for pengene på pensionstidspunktet.

Hvordan forskellige aktivklasser klarer sig under inflation

Aktier: Historisk har aktier været et relativt godt værn mod inflation over lange perioder. Virksomheder kan hæve priser og dermed beskytte indtjeningen. Korte perioder med høj inflation kan dog give kursfald.

Obligationer: Traditionelle statsobligationer med fast rente taber værdi, når inflationen stiger. Renten er fastlåst, mens pengenes værdi falder. Er inflationen 4 %, men din obligation giver 2 % i rente, har du negativt realt afkast.

Realrenteobligationer: Disse obligationer reguleres for inflation og er designet til at beskytte købekraften.

Folkepensionens regulering

Folkepensionens satser reguleres årligt. I 2026 er grundbeløbet 90.528 kr. årligt (7.544 kr. pr. måned) for alle. Pensionstillægget udgør maksimalt 104.748 kr. årligt (8.729 kr. pr. måned) for enlige og 53.604 kr. årligt (4.467 kr. pr. måned) for gifte/samlevende. Reguleringen sker via satsreguleringsprocenten, der følger lønudviklingen med to års forsinkelse – i perioder med høj inflation kan satserne derfor halte efter priserne. Tillægget nedsættes, hvis du har anden indtægt (dog ikke indtægt ved personligt arbejde eller udbetalinger fra aldersopsparing): For enlige begynder modregningen i 2026, når indtægten overstiger 99.200 kr. årligt ud over folkepensionen (inkl. en midlertidig forhøjelse). For gifte/samlevende er grænsen 198.800 kr. af den samlede indtægt.

Strukturelle måder at tage højde for inflation

Du kan ikke kontrollere inflationen, men du kan påvirke sammensætningen af din opsparing. En pensionsopsparing med høj aktieandel har historisk givet bedre reelle afkast over lange perioder end en med mange obligationer. Til gengæld følger der større udsving med.

Lovgivningen sætter rammer for, hvor meget du kan indbetale med skattefradrag. I 2026 er max indbetaling til ratepension 68.700 kr. (mod 65.500 kr. i 2025). Til aldersopsparing, der ikke giver fradrag, men udbetales skattefrit, er grundbeløbet 9.900 kr. (9.400 kr. i 2025), men stiger til 64.200 kr. (61.200 kr. i 2025), når du har maksimalt 7 år til folkepensionsalderen.

Det ekstra ligningsmæssige pensionsfradrag giver dig 12 % i fradrag af et grundlag på op til 87.800 kr., hvis du har mere end 15 år til folkepensionsalderen, og 32 %, hvis du har 15 år eller mindre. Det kan frigøre flere penge til opsparing.

PAL-skatten på pensionsafkast er 15,3 % (2026-sats). Den betales årligt af afkastet, uanset om du har realiseret gevinsten. Inflationen påvirker også skattebetalingen: Stiger dit afkast nominelt på grund af inflation, betaler du mere i skat, selvom det reelle afkast er lavt.

Overvejelser til din strategi: En portefølje med aktier, realrenteobligationer og korte obligationer kan beskytte bedre mod inflation end en ren obligationsportefølje. Jo tættere du er på pension, jo mindre tid har du til at indhente tab fra høj inflation – det kan tale for gradvist at øge andelen af mere inflationssikrede aktiver.